Hvad motiverer mig som klinikejer?

At være klinikejer kan være en sammensat rolle, og motivationen kan variere fra person til person. For nogle er det den indre passion for deres fag, der driver dem. De brænder for at levere kvalitets tandpleje til deres patienter og stræber efter at gøre en forskel i folks liv. For disse klinikejere er det det kliniske aspekt af deres arbejde, der er den primære kilde til motivation.

På den anden side er der også klinikejere, der bliver drevet af ambitionen om at opbygge og lede en succesfuld virksomhed. De finder glæde ved at opbygge et stærkt team af dygtige fagfolk og skabe en positiv arbejdskultur. Selvom de stadig elsker det kliniske arbejde, nyder de også udfordringen ved at være leder og skabe en bæredygtig virksomhed.

Der er selvfølgelig også klinikejere, der er blevet klinikejere mere af nødvendighed end af lyst. De kan have opdaget, at det var den mest praktiske karrierevej eller den bedste mulighed for at udnytte deres færdigheder og erfaringer. For dem kan motivationen være mere knyttet til at sikre økonomisk stabilitet og jobtryghed.

Du kan sandsynligvis genkende dig selv mest (uden at det nødvendigvis er 100%)  i en de tre versioner ovenfor, men uanset hvad der motiverer dig som klinikejer, er det vigtigt at identificere din drivkraft og finde en balance mellem din passion for faget og dine ledelsesopgaver.

Ved at forstå din motivation kan du bedre fokusere dine ressourcer og energi på at skabe et meningsfuldt og givende arbejdsliv som klinikejer.

Der er sikkert helt klart noget der giver dig energi når du går på arbejde, men for at kunne få ro og overskud til at være i den del som du foretrækker er det nødvendigt at du også har øjnene åbne overfor hvad der så mangler for at du komplet udfylder din opgave og rolle som leder.

Typisk er det sådan, at vi knokler videre på vores stærkeste sider og det vi instinktivt føler vi er gode til med kun marginale resultater til følge af vores anstrengelser.

Det kan være ret frustrerende.

Hvis vi derimod turde kigge på de svage led og arbejde med dem, ville der være langt mere at hente.

Det kan vi se, hvis vi løfter hovedet lidt og kigger ud på andre brancher og navnlig i den professionelle sportsverden er den tilgang et must hvis man vil stå øverst på skamlen.

Jeg havde en kort periode en karriere som triatlet. Jeg var ekstremt god på en cykel, kunne også løbe men svømning var kun noget jeg havde beskæftiget mig med på en ferie i en hotel swimmingpool. Det resulterede i at jeg var tæt på at drukne til det første stævne jeg deltog i, på trods af at jeg var i en super form. Der lærte jeg (på den hårde måde) at selvom jeg var rigtig god til noget, så er den faktor der hedder det svageste led alligevel helt afgørende for succesen eller fiaskoen.

Jeg var simpelthen nødt til at gå i skarp træning med min svageste disciplin, selvom det ikke var det sjoveste for mig. På samme måde har du helt sikkert et eller flere områder hvor der er rigtig meget at hente ved at :

  1. Være nysgerrig på, hvad der egentlig er dine svageste sider.
  2. Finde inspiration og hente best practices evt. fra andre tandklinik ejere på hvordan du kan blive bedre her
  3. Du rent faktisk går i gang med at øve dig på at blive bedre.

Hidalgo Consulting arrangerer et lederkursus til efteråret 2023 hvor vi netop sætter fokus på din rolle som leder.

Her har du mulighed for at arbejde seriøst med din rolle som leder i en lille uge sammen med inspirerende mentorer og gode kolleger.

Du kan læse meget mere om kurset her https://www.hidalgo-consulting.dk/lederkursus/

Du har også i øjeblikket mulighed for mulighed for 30 minutters individuel sparring ganske gratis som du kan booke her     https://www.hidalgo-consulting.dk/klinikoptimering/

Håber dette blogindlæg var nyttigt og gav dig inspiration til at arbejde videre med din rolle som klinikejer.

H.C.Hidalgo Wulff